Om H. C. Andersen

 Først går man så grueligt meget igennem, og så bliver man berømt. 

Dette er, med hans egne ord, sandheden om H.C. Andersens liv. Gennem mere end halvandet århundrede har den fattige skomagersøn fra Odense været mere berømt og mere elsket end nogen anden skandinavisk forfatter.

I H.C. Andersens eventyr synliggøres de fundamentale menneskelige tanker, følelser og skæbneforestillinger, som alle kan identificere sig med – uanset tid og sted og uanset forskel i alder, race og kultur. Det er det universelt gyldige i hans digtning, der har banet vej for eventyrenes udbredelse overalt i verden.

Andersen har skrevet 156 eventyr og 6 romaner, og han er oversat til mere end 125 forskellige sprog. ”At rejse er at leve”, sagde han, og på sine 29 udenlandsrejser skrev han, som også var en glimrende journalistisk begavelse og en skarp iagttager, de mest vidunderlige rejsebeskrivelser. Derudover skrev han en lang række skuespil, som dog aldrig rigtigt fandt vej til scenen.

Andersen var ven med samtidens åndelige matadorer, såsom Mendelsohn, Dickens, Schumann og Franz Liszt. Han færdedes hjemmevant blandt konger og dronninger, og overalt, hvor han kom frem, blev han modtaget som statsoverhoved.

Men på trods af dette var denne mester i eventyr-fortællingen hele sit voksne liv et ensomt, og på mange måder ulykkeligt menneske. Han var modsætningernes mand: Selvhævdende og egocentrisk, men alligevel konstant plaget af frygtelige mindreværdskomplekser og stor indre usikkerhed.

Han døde i 1875. Mere ensom end nogensinde, men mere elsket af en hel verden, end nogen anden af datidens kunstnere.

Andersen havde mange forskellige talenter. Han malede, og han elskede at danse og synge. Han skrev flere stykker til Det Kongelige Teater, hvor han også optrådte som statist, og på sine mange rejser rundt i Europa lavede han en mængde tegninger.

Han klippede også papir-klip. Her et af ”To Hjertetyve – den ene har tabt sit hjerte”. Og et andet klip af ”Balletpigen i Storkereden”.



 

Kontakt information.